Stanford og fællesspisning

I dag har vi været på besøg på Standford University. Vores guide hed Taylor, han havde taget forskud på halloween og klædt sig ud - eller det sagde han da han var....

Standford university er en lille by for sig selv med flotte bygninger, biblioteker, posthus og kirke. Det ene bibliotek indeholder USA´s 2 største DVD samling, hvor Standford elever gratis kan gå ind og låne en DVD for en dag.

Vi spiste frokost på Standford før vi kørte videre til Fry´s , hvor eleverne kunne få brugt nogle af de sidste dollar.

Efter besøget på Fry´s kørte vi tilbage på motellet med eleverne og Michael, jeg og Andreas fortsatte til skadestuen, da Andreas havde ondt i øret. Han blev undersøgt og havde en infektion i øret, så vi kunne fortsætte til drugstore efter smertestillende og øredråber til ham.

Vi sluttede aftenen af med en hyggelig fællesspisning på Issis Steakhouse.

I morgen Lørdag tjekker vi ud fra motellet kl. 11 og skal bruge dagen til sightseeing, shopping eller afslapning. Kl. 1830 kører vi fra Motellet og ind til lufthavnen, hvorfra vi starter vores hjemrejse.

Ugen her i San Francisco er fløjet afsted, sådan er det jo når man er i godt selskab. Tak for en sjov og hyggelig uge til 3 KIT og Michael.

Turen til Sun Microsystems

Wohoo!
I mandags var vi på besøg ved Sun Microsystems. Det var en fed oplevelse at se det jeg kender som verdens største netværksfirma. Da vi ankom blev vi venligt taget imod af (some lady) som sendte os ind i det konference rum som vi senere skulle have en præsentation i. Efter vi havde været inde i konferencerummet blev vi sendt ud til noget morgenmad. hvilket bestod af alt muligt, lige fra friske frugter til bagels og lige hvad man kunne tænke sig at drikke. Efter at vi alle sammen havde fået alt det vi kunne spise og havde været rundt og kigge lidt på de forskællige ting som var udstillet, blev vi sendt ind i det konferencerummet og fik den præsentation vi var kommet efter. Det fungerede nogenlunde ligesom alle de andre firmaer vi har besøgt, de fortalte om hvad firmaet lavede, og så stillede vi spørgsmål bagefter. Før vi gik ud fra rummet skulle vi udfylde et par papirer, til evaluering af hvor god præsentationen havde været. dog var papirerne ikke justeret sådan at de var egnet til folk som os. De passede til forretningskunder.

Baefter blev sendt på en betagende rundtur hvor at vi fik vist nogle af de mest ralevante systemer som Sun havde lavet, deriblandt en masse forskællige servere, og så den store Black Box!
Som i korte træk er en kæmpe server designet inde i en kontainer.

Til sidst blev vi så igen budt på mad, god mad... Det var en stor buffet, der var fyldt med både ris, nudler og kartofler som hoved del, og dertil var der laks og ste

Hviledag = shopping

I dag torsdag har skemaet været blankt. Michael har allernådigst givet os en fridag ellers er vores skema fyldt med virksomhedsbesøg og/eller sightseeing.

Vi fik lov at sove længe og mødtes kl. 10.30, hvor vi der havde lyst kunne tage en bus ind til Union Square og shoppe amok. Vejret her i San Francisco er som en dansk sommer-herligt og optimalt for shopping. Blomster står i fuldt flor, palmerne vokser sig store og solen skinner fra en skyfri himmel.....

Her omkring Union Square ligger alle design butikkerne. For at lade batterierne op valgte Michael og jeg at sætte os i solen og nyde en kop kaffe. Efter den var vi klar til shopping. For at vise et lille udvalg af design butikker, valgte jeg at tage et billede....

Jeg faldt for en Louis Vuitton taske, heldigvis en af de billigste - det gør ikke noget jeg købte den på Campus kontoen vel Søren? ;-)

Besøg hos IBM

I dag var vi på besøg hos IBM Almaden Research Center, der er et af IBM's 8 research centre. Det ligger et par timers kørsel fra vores motel, i Silicon Valley. I Silicon Valley findes mange store hardware og software producenter og det er derfra den har fået navnet. Silicon bruges b.la. i computer chips.

Da vi ankommer 10.00 AM bliver vi budt velkommen og bliver hurtigt ført en i et konference rum. Her fortæller Client Relationship Manager Carolyn Wallace om IBM's baggrund og hvad de står for. Faktisk er der mange der er lidt i tvivl om hvad IBM helt præcist laver, og det fik vi så nogle svar på. Det som de fleste nok kender IBM på, er deres supercomputere (f.eks. Blue Gene), men de laver også en hel del research og sælger patenter. Faktisk solgte de sidste år mere end dobbelt så mange patenter som Microsoft. De producere også mikrochips, hvor de b.la. har leveret processorer til mange af de kendte spillekonsoller.

Da Carolyn var færdig, tog Research Software Architect Ankur Chandra over. Han fortalte om virtuelle verdener og hvordan de hos IBM forsker i muligheder med dem. De har flere gange holdt møder via Second Life, med op til 300 mennesker på en gang. Det er både billigere og mindre tidskrævende end at skulle samles i en stor konference sal, men det er også nemt og hurtigt at skifte temaet, hvilket kan være med til at finde den rette stemning.

Efter at have spist frokost blev vi ført hen til et andet lokale hvor Steven Esser fortalte om hvordan de forsker i hjernen. De bruger b.la. Blue Gene til at lave simulationer af hjernen, hvilket kræver utrolig meget computerkræft. Blue gene f.eks., har kun computerkraft nok til at kunne simulere 1% af et menneskes hjerne.

Da vi var færdige hos IBM tog vi til en kæmpe elektronikforretning ved navn Frys. I den time vi var der, fik jeg ikke engang kigget halvdelen af butikken igennem. Så stor var den. Det var desuden ret billigt, så der var mange der fik gjort sig nogle gode handler.

lærerskifte og sidste del af studietur

Efter store besværligheder med
forsinkede fly, aflyste fly og en ny
rejse rute nåede jeg, Vibeke endelig frem til Seattle efter 13 timers forsinkelse.
Lørdag morgen mødtes jeg med 3 kit på EDCC, hvorfra vi blev kørt til stationen og vi skulle med Amtrak toget til San Francisco. En togtur på ca. 11 timer, hvor vi heldigvis kunne bevæge os rundt mellem kiosk, restaurant og spillemaskiner.

Søndag mødtes vi med Michael på Pier 39. Mens Michael kørte første del af gruppen til Motellet gik resten af gruppen ned og nød synet, lugten og larmen fra de mange hundrede søløver der holder til på Pier 39.

Da vi alle var blevet kørt til Motellet og var kommet af med bagagen, Vibeke havde fået hentet bil 2 gik turen til Golden Gate Bridge, Muir Woods og Muir Beachs. Muir Woods, der indeholder verdens højeste træer, Reds Woods var imponerende.

Efter misforståelser mellem rejsebureau og Motel ang. morgenmad er det nu blevet arrangeret at vi i al hemmelighed får morgenmad. Motellet har flyttet en seng og stillet et bord og stole ind i et værelse i et hjørne af bygningen. Her skal vi nu indtage vores morgenmad, være stille og huske at lukke døren efter os da ingen må se vi får speciel betjening. I Amerika kan alt lade sig gøre.

Seattle - afskeden nærmer sig

Hvor tiden dog flyver af sted - især når det går så godt, som det gør, og stemningen er god. Nu ser vi frem til, at eleverne senere i dag viser deres spil frem. De fik i går et brev med hjem til deres værtsfamilier, som inviterede til "farewell party" 1.30 pm - 3.30 pm i dag. Udtrykket "farewell party" skabte en smule forvirring, men vi fandt ud af, at "the exibition" er en del af "festen". Med andre ord den officielle afslutning af opholdet her på Edmonds Community College med fremvisning af de spil, eleverne har produceret i løbet af de sidste to uger. Og så gav det mening.
Ellers begynder rejsefeberen så småt at melde sig: Der skal hentes togbilletter fredag... og det er i dag! Vibeke er forsinket (pga. tåge i Europa), så hun når først frem så sent i aften, at billetterne må hentes uden hende. Det betyder til gengæld, at vi skal have 3 elever med til afhentningen - en person fra hver af de tre grupper, som reservationen er inddelt i. Men med udsigten til at blive kørt til Alderwood Mall bagefter meldte den første frivillige sig hurtigt, og hurtigt blev afhentningen planlagt - det blev ikke et problem at finde frivillige.
I går holdt jeg kaffepause sammen med Y.J. Kim, der er Jesse's medhjælper. Y.J. (som hun kaldes) er en af de mange udenlandske studerende, og hun anbefalede kraftigt et besøg i Korea, hvor hun kommer fra. Hun er, som mange andre vi møder, meget sød, og det er i det hele taget en oplevelse, at møde folk herovre. De er generelt meget venlige, hjælpsomme og interesserede (uden at virke for nysgerrige), og står man fx et sted (i en butik eller på gaden med et kort i hånden) så lyder det ret hurtigt: "Do you any need help, mam?" - eller noget i den stil.
Desuden er Seattle - både Seattle, der må betegnes som en storby, og Greater Seattle med bl.a. Lynnwood og Edmonds, hvor Edmonds Community College ligger, en stor oplevelse.
Men for mit vedkommende var det stort, at møde Gabe Newell (medstifter af Valve og managing director nu http://en.wikipedia.org/wiki/Gabe_Newell), OG at han gav sig god tid til at fortælle om virksomheden og besvare spørgsmål. Det passer fint med, at vi har hørt fra flere sider, at han oprigtigt er interesseret i uddannelse af unge mennesker. Og mens Gabe talte ventede Bay Raitt pænt, inden det blev hans tur. Der blev så ikke så lang tid sammen med Bay (se tidligere indlæg her på bloggen), som nok er mest kendt for animationen af Gollum fra ringenes herre http://www.imdb.com/name/nm0707247/bio.
Mange hilsner til jer alle derhjemme - vi ses snart igen.

Insect survival

Mit spil bygger på samme princip som mange andre spil også gør - skyd din modstander og lad dem ikke røre dig! Dette har dog bare et lille twist - modstanderne (bierne) må godt røre dig (myggen), men ikke din ven (sommerfuglen) bag dig. Spillet er udfordrende på den måde, at modstandernes fart forøger sig, samt antallet af modstanderne. Sommerfuglen flyver tilfældigt op og ned, og det gør det derfor også lidt sværere at sikre dennes liv.

Ikke alle elementer er tilføjet til spillet endnu, men her er et screenshot af det (taget, som det så ud til middag i dag):

- Malene

Need for Speach

Mange af jer har sikkert set filmet Speed, hvor en terrorist har placeret en bombe på en bus. Denne bus må ikke komme under en hvis hastighed ellers sprænger bomben. Need for Speach bygger lidt på denne ide, og kan bedst beskrives som en slags multitasking bil spil. Men i stedet for at holde sig over en hvis hastighed, skal man vha. en mikrofon, holde et bestemt lydniveau. Hvis det ikke overholdes går timeren på bomben langsomt ned. Man skal så samtidig styre bussen uden om alt modkørende trafik, ellers går timeren yderligere ned. Hvis timeren går helt ned har man tabt. Det gælder så om at overleve så lang tid som muligt.

Spillet er et forsøg på at lave noget unikt og kreativt, som ikke er set før. Det har været sjovt at, ud fra sine egne ideer, se et spil udvikle sig og hvor meget der egentlig ligger bag det.

Det var alt for nu! Spillet har deadline i morgen hvor vi skal have "project exhibition".

/Alexander og Jon

Monolith og Valve

Tirsdag morgen mødte vi kl 9:30 for at køre til monolith til game testing. Allerede på dette tidspunkt var turen så hård, at vi havde mistet 1 allerede før vi kørte fra skolen.
Hos Monolith gametestede vi et spil som de endnu ikke har annonceret, så vi må kun sige at vi prøvede spillet.
Hos Valve blev vi som det første ført ud i deres "kantine" hvor der var selvbetjening på slik frugt og sodavand. Vi blev derefter ført ind i et konference rum, hvor vi Gabe Newell og en af Valve's andre medarbejdere, som ikke har nogen specefik titel, da han kan lidt af hvert. Vi fik et foredrag om hvordan de arbejdede hos Valve, men fik også, til vores (eleverne) store fryd, at vide at Gant kort ikke bliver brugt, og efter Gabe Newell's mening var det dem der friviligt ville lave Gant kort, som skal fyres først. Efter en times tid smuttede Gabe Newell, men ham grafik gutten, som jeg ikke fik navnet på blev tilbage, og viste os en masse af han tidligere projekter. Vi så blandt andet traileren til det endnu ikke udgivede spil Left 4 dead 2.
Det var så slutningen på et kort indlæg. Godnat til alle folkene hjemme i Danmark

Almost over

The students only have 2 days left!

A couple of the groups gave me some "Advanced" information on what they are working on. You can find it at http://www.fobes.com and click on the "students" tab.

Everyone has been working very hard on their projects. They're really keeping me jumping with all of their questions.

Kinsey

Emo Vs Fairies !

Haløj :)

Ronnie og jeg har valgt at lave et shooter hvor man ser en "idyllisk" grøn scenen oppe fra hvor der spawner nogle feer rundt omkring vores player, som er en emo :)

Spillet går i alt sin enkelthed ud på at skyde alle feerne inden de når at give dig 100hp, hvis det lykkes kommer der et nyt level med flere feer etc. men hvis det lykkes feerne at give dig 100hp bliver du "non-emo" og får lyst hår med mere :P

Vi har sendt en trial version af vores spil til Kinsey som har lovet at ligge den op på hans hjemmeside, så der kommer en link senere når den er blevet lagt op.. :)
Grafikken i trial versionen er ikke hvad vi kommer til at ende med, bortset fra feerne og emo'en, men eftersom vi har delt opgaven op i grafik og kode har vi ikke sat vores grafik ind endnu eftersom at koden er vigtigere for at det virker end grafikken er :) men herunder ser i vores start frame som den højest sandsynligt kommer til at se ud i vores færdige spil.


EDIT: www.fobes.com under students fanen ligger spillet + andre gruppers spil

Pong Extreme

Jeg har lavet det gamle spil Pong, det første spil nogensinde lavet, og ud fra dette standpunkt, har jeg videreudviklet konceptet. Jeg har lavet det som et multiplayer-spil, hvor man spiller 1v1, og det gælder selvfølgelig om at få bolden bag modstanderens bat. Man styre med to taster, op og ned, og det spilles på samme computer.

Jeg har tilføjet en række ekstra features, hvor hele banen kan komme til at dreje rundt om sig selv, så det bliver vanskeligere at holde styr på hvordan man skal styre sit bat.

Der er også indsat fartbonuser til ens eget bat, og flere effekter vil blive tilføjet, hvis tiden tillader det.
Men før jeg gør dette, vil jeg forsøge at få lavet en menu og et ordentligt scoresystem.

Jeg har valgt at fokusere hovedsageligt på det programmeringsmæssige, så spillets grafik er meget firkantet og ikke særlig kønt.
Jeg valgte at lave det hele ud fra det simple spil Pong, fordi det dannede en god grobund, og jeg ville hurtigt have et spil der virkede, hvilket jeg også fik.

/Henrik

Paintball trip !

Hej til folket i danmark :)

Tirsdag aften mødtes vi kl 7.45 ved edmonds community college, for at køre sammen til everret hvor paintball hallen lå. Chauførene var Anders vang(lærer) Christian buhl(elev).
Vi startede med at køre ud på den forkerte vej, flot hanne .. flot anders :) ..
Men vi kom stadig frem i tide til at skrive under på at hvis vi kom til skade havde vi nogle der kunne stå inde for det. Efter vi havde gjort det fik vi udleveret masker, og paintball guns og en pose maling til hver, og så fik vi forklaret reglerne. De var ret simple, du må ikke tage masken af når du er inde på banen, du skal have en pose over løbet på din gun når du er ude fra banen. Spille reglerne var så ledes, når du var død rakte du dit våben op i luften, og så blev du kaldt ud i siden af banen, hvis du fik sniget dig ind på en spiller måtte du ikke skyde ham, men du skulle sige "surrender eller på dansk overgiv dig", ellers spillede vi efter at det var 1 shot 1 kill.
Vi startede ud med alle sammen og spille, så vi spillede en 6 mod 6, og der fra var det ellers om hvem der skulle ud og fylde op med ny maling eller have "De-foggede" brillerne så man kan se igen, eller hvad man ny lige skulle, ryge, drikke, tisse.
Vi spillede i alt i 3 timer fra kl 21 til kl 00, og mindre tid havde ikke kunne gøre det. alle hyggede sig virkede det som om.
Og alle prøve og opleve følsen af og skyde nogen og bliver remt i hoved.
At blive remt i hovede var ikke slemt, det væreste sted jeg(Ronnie) blev ramt var på ballen, hvilket gav nogle mærker :)
Selve spillet var ret hårdt fysisk, og de fleste er idag ret trætte og sløve hvad bevæglse angår. Da vi var ved at løbe tør for tid og maling og de fleste ikke havde lyst mere, ændrede vi reglerne til at man godt måtte spille vidre efter man er blevet remt, og man bestemte selv hvornår du overgav dig, så det vil sige at det var op til eget valg om du ville stoppe efter at blive ramt 1 gang eller flere gange. Personligt blev jeg remt 3 gange i baghovedt en af de runder.
Det længste "winstreak" var lavet af mig og henrik der kom på hold sammen 8 gange i træk og vandt det hele :p"nåh ja lidt hovering er godt for sjælen". Aftens største nederlag var leveret af mig henrik og drejs mod 5 andre.

Da vi var færdige fik vi lov og stille os op til et gruppe billede inde på banen uden hjelme på.
Pigen ude til venstre var dommeren. Hun var flink og virkede fair.
Da vi var på vej hjem blev vi nød til at side på pap for ikke at farve bilen til :). Og alle blev kørt helt hjem og i seng, tilfredse og glade.

Turen går til Mount Baker.

Med Hanne ankommet og Lars i Danmark skiftede opholdet i Seattle tema fra Football og Ribs til Vandreture og Burgere.
Den første tur gik til Mount Baker National Park hvor vi efter en køretur på omkring 2 timer af highway 2 mod Wanatchee. Her fandt vi et lille sted ved navn int Iron Goat Interpretive Site, hvor vi gik op ad en sti/trail ved navn Iron Goat Trail. Naturen var helt fantastisk:









men udsigten fra ”The windy point view point” var meget ensartet da der var helt utrolig overskyet:


Foruden udsigt fik vi også set den gamle jernbanetunnel som man brugte før 1926 til at fragte gods igennem the Cascades (bjergkæden) i Washington området:

Der var nedstyrtningsfare inde i selve tunnelen, og derfor kunne vi ikke komme ret langt ind.

Efter denne lille tur, med utrolig smuk natur, var vores appetit på vandring vædet, og vi valgte derfor at tage mod Wallace falls. Wallace falls er egentlig en serie af hele 9 vandfald, men hvor specielt to af dem er værd at fremhæve og det største er ca. 80 meter. Efterfølgende kørte vi tilbage ad vejen og kom til byen Gold Bar hvor vi købte ind til en god frokost oppe ved Wallace Falls. Inden vores vandring valgte vi dog at handle ind i den by der lå lige ved trailhead, nemlig Gold Bar. Her købte vi noget ost, spegepølse, brød og drikkelse (samt nogle frygtelige doughnuts) som vi ville spise oppe ved vandfaldet.
Turen fra bund til top var på 4,4 km og det var med stigende sværhedsgrad. Skoven ændrede sig meget på vej op og stierne blev sværere at gå på (smallere og glattere). Angiveligt skulle der også have været en bjørn i området men vi så den ikke (der var et skilt der påpeget at man have set: ”A bear”, :D).
Vi holdte en pause ca. halvvejs oppe ved det man kalder for lower falls hvor vi spise vores mad til lyden af vandfald og synet af nysgerrige ”chipmunks”:











Efterfølgende gik turen mere opad end før, og vegetationen blev en anelse mere eventyrlig:


















Men belønningen på toppen var ikke til at tage fejl af:










Klokken var omkring 1700 og vi besluttede at tage hjemad, men på vejen ville vi lige forbi en lille by der har taget navn efter den sø den ligger op ad: ”Lake Stevens”. Stedet er angiveligt utrolig populært om sommeren som et sted hvor man kan sejle kajak og bade, og med disse billeder er det ikke underligt:

En smuk afslutning på en helt utrolig dag med skov, bjerge og vandfald. Nu trægte vi til en kold øl og en tur på Rock :D

Anders

Ægte amerikansk Homecoming Dance!

Jeg var så heldig at blive inviteret med til en Homecoming Dance af mine værts-forældres 17årige søn Stuart. Han var en heldig mand, med i alt tre dates denne aften (på trods af afslag fra 7 piger på hans high school). De tre dates var Honami (Japan), Mégane (Frankrig) og mig (Danmark)!

"Daten" bestod af god mad med efterfølgende tur til Meadowdale High School, hvor 700 - 900 unge og ædru mennesker samledes.

Stuart, der for en uge siden fik sit Drivers Permit, kørte os til P.F. Changs China Bistro, der ligger lige ved Alderwood Mall. Da vi ankom måtte vi vente en halv time endnu for at få vores bord - så vi piger besluttede os for at shoppe, nu da mall'en lå lige ved siden af! Jeg fik da købt et par flade sko, da mine høje hæle allerede var ved at æde mine fødder.

Vi fik alle fire listet os på plads i bistroen og bestilt noget god kinesisk mad bestående af bl.a. egg roles med pork til forret, lo mein (chow mein, bare lidt anderledes), ris og andet som jeg ikke kan huske til hovedret, og til slut bestilte vi hver især en lille dessert, der var placeret i et 8 - 10 ml shot-glas (jeg selv fik smores i glas).

Efter den gode (og ret billige) middag blev vi hentet af Stuarts far Paul og kørt til festen, som han skulle holde lidt øje med. Der var fyldt op med unge mennesker af en alder fra 14 til 18 år, og alle kom i deres fineste tøj. Da festen havde været i gang i en halv time til en time, var der også en ti - femten piger, der valgte at ankomme in style med limousine.

Festen var ret udfordrende på den måde, at man fra Danmark er vant til fulde mennesker til sådan et arrangement - not here! Der blev faktisk danset godt igennem, selvom folk tilsyneladende ikke havde fået noget alkohol indenbords.

Efter lidt tid ville Mégane, Honami og jeg hjemad, og vi blev hentet af vores værts-mor Judi.

Min oplevelse af det hele var, at Homecoming (som minder meget om Prom) er alt det, som man ser i de amerikanske teenage-film - helt igennem!

Og lad mig sige - det bedste var, at drengene stod for betalingen af det hele! Det kunne de godt lære lidt af hjemme i Danmark ;-)

- Malene

Monolith – enhver nørds drømmearbejdsplads?, Surrogates – iRobot 2.0?

Endelig er ens bus kommet til tiden, så da jeg kommer til Lynnwood busterminal beslutter jeg mig for at hoppe på en anden bus end jeg plejer. Bare så jeg er på skolen i nogenlunde god tid. Efter at få bekræftet af buschaufføren, at bussen vil være ved Edmunds Cummunity College før 9.30, hopper jeg ombord. Det viser sig så at denne bus ikke ligefrem kører den mest direkte rute til skolen, for da klokken er 9.30 er skolen stadig ikke i syne. Buschaufføren havde åbenbart taget fejl af tiden. Da jeg ankommer til skolen 9.35 kan jeg se Lars og Anders stå og vente ved de to hvide vans, som vi før er blevet kørt i, til de forskellige virksomheder og uddannelsessteder vi har besøgt. Jeg undskylder, forpustet af at løbe, og hopper ind i den ene van. Turen går til Monolith.

Monolith er ligesom Radical Intertainment, en spiludviklingsvirksomhed. Monolith ejes af Warner Bros og mange af deres spil er baseret på film som Warner Bros har udgivet. Nogle af de spil som Monolith står bag er: No One Lives Forever 1 og 2, The Matrix Online, men de er nok mest kendt for F.E.A.R 1 og 2.

Mens vi ventede i lobbyen underholdte Lars os med sine fine dansetrin - som ses på billedet tv. Efter lidt efter fik vi udleveret nogle papirer, som skulle underskrives. Papirerne er en slags tavshedspligterklæring. Altså for at sikre sig at vi ikke bare fortæller alle om deres nye projekter. Vi tager så elevatoren og kommer op i endnu en lobby. Her bliver vi mødt af Michael Burbo, der er projektleder (eller noget i den stil) – ikke kun for Monolith, men også for de to nærliggende søstervirksomheder, Snowblind Studios og Surreal Software. Michael tager os med på en rundvisning til de forskellige kontorer og lokaler de bruger til at lave deres spil. I modsætningen til da vi besøgte Radical Intertainment, fik vi nu lov til at snakke med de forskellige udviklere og se på, hvad de laver til dagligt. Det gav også et rigtigt godt indtryk af hvordan hele udviklingen af et spil foregår. I det hele taget var de meget åbne overfor os vi fik besvaret rigtig mange spørgsmål.

Efter en god tur til Monolith gik turen tilbage til Edmunds Community College hvor vi havde Flashundervisning resten af dagen. Vi er i gang med vores endelige spilprojekt, der skal være færdig fredag d. 23, hvor det skal fremvises til vores værtsfamilier.

Lars havde lovet at vi skulle se Surrugates, så kl. 19.45 mødtes vi udenfor Loews Theatres. En kæmpe biograf med 16 sale. Surrugates er en slags menneskelignende robotter, der kontrolleres af mennesker fra deres hjem. Næsten alle bruger disse robotter som et slags ”bedre liv”. Der er dog nogle der ikke mener, at en verden hvor mennesker ikke ser dagslys, er det perfekte liv. Disse mennesker bor i nogle områder hvor der ikke er adgang for robotter. Filmen minder meget om iRobot, så hvis du kan lide iRobot og lign. film, så er den bestemt værd a se.

Det var alt fra mig! Nu tror jeg vidst det er ved at være sengetid for mig. Godnat – eller godmorgen til dem i Danmark!

The Walk-in Clinic, from a Danish student's perspective

”Ok, så er dette din værge? Har i nogen papirer på det? Vi skal se nogle papirer på, at det er din værge, før du kan få lov til at udfylde formlerne og derefter se en læge”, siger kvinden bag disken, mens hun peger på min samfundsfagslære Lars.

Jeg svarer, ”Jamen jeg har ikke rigtig nogen værge herovre, jeg har i hvert fald ingen papirer på mig om det…”

Hun taler dæmpet med kollegaen der sidder ved siden af, det er ikke en vant situation at en dansk udvekslingsstudent kommer ind på The Walk-in Clinic, proceduren er så uklar. ”Jamen du skal en godkendelse fra din værge for at vi kan undersøge dig, da du endnu ikke er fyldt atten år” bliver de bureaukratiske amerikanere enige om.

”Okay, men hvad ville i have gjort hvis jeg var kommet herind alene, uden min lære, kun mig?” spørger jeg lidt irriteret igen.

Kollegaen ser lidt rundt før hun svarer ”jo, så havde vi jo nok taget dig ind alligevel…”

Selvom de ikke var helt friske på, at jeg måske var taget alene derind, og at jeg måske intet kendte til danskeren ved siden af mig, gav de alligevel lov til at få undersøgt mit helbred, efter at have konfereret med diverse andre ansatte og læger. Jeg har nemlig de sidste par dage døjet med lidt halsproblemer, og da det ikke blev bedre med tiden, følte jeg for endelig at tage initiativet til at opsøge en læge.

Den flinke dame bag disken langede endelig nogle formler over som jeg kunne udfylde, og nu så det endelig ud til at lykkedes… Men det skulle ikke være så let igen. Deres formler for hvad de gerne vil vide om dig, når du skal til lægecheck, er meget omfattende, og sætter dig på skarp prøve om dit eget og ikke mindst din families liv. De ville både have information om hvor meget du vejede da du blev født, hvor meget koffein du har indtaget den sidste uges tid – hvilket må siges at have en god, høj standard i klassen – hvilke sygdomme du har haft gennem HELE dit liv, hvad for noget medicin du har taget osv. Stille og roligt bevæger du dig til spørgsmålene om dine nærmeste, om du bor hjemme hos hvor mange forældre, om du har nogen søskende, hvornår de er født etc., hvorfra du bevæger dig over til et fint dokument om, hvem af dine nærmeste der må se dokumentationen om dine sygdomme, men som dog kun må drøfte den verbalt med dig og læger og ikke skrive noget ned om den. Efter at have udfyldt formlerne og underskrevet en syv til otte gange, samt sat min egen fødselsdag tilsvarende gange, kunne jeg endelig sætte mig ned for at vente på det blev min tur. Kort tid efter blev jeg hentet ind af en sygeplejerske, som selvfølgelig startede ud med det formelle; min højde, min vægt, min puls (man kan jo ikke være helt sikker på at jeg stadig er i live på dette tidspunkt, så et check er altid godt), mit blodtryk osv.

Så hvad har det alt sammen i det hele taget at gøre med min hals? Nej, de ville nok bare være sikre på jeg ikke skulle igennem alt dette igen, hvis jeg tilfældigvis skulle lægge vejen forbi en anden gang i en nær fremtid…

Men langt om længe kom en læge ind og undersøgte min hals, og små 5 minutter senere kunne jeg begive mig mod pharmacy-afdelingen for langt om længe at kunne få mit antibiotikum. Der er da ikke noget at sige til at de kræver 200 dollars (rundt regnet 1000 kr.) for denne langsommelige og besværlige procedure.

I det mindste kan jeg snart blive rask!

/Henrik Bendt

Digipen !!! (og Microsoft)

Haløj :)

Dagen startede med at vi all mødtes ved indgangen til Brier Hall(et af de huse som campus består af) hvorefter vi hoppede ud i bilerne som kørte os mod DigiPen Institue of Technology, som er et "universitet" hvor man kan få en bachlor i ting såsom: "Science in game design", "Arts in game design", "Fine arts in production animation", etc.. Så basicly diverse catagorier inden for spiludviklingen og produktion.

Digipen er delt op i to campus(er), et for programmerings/science delen og et for "kunst"/art delen. Da vi ankom begyndte vores rundvisning som forgik på Art campus, hvor vi fik lov at se nogle af lokalerne og nogle elever der arbejdede men noget klassisk 2D animation, som forgik med parpir og blyant. Derudover så vi også deres et lokale som egentlig bare blev brugt til at studenterne kunne opholde sig og eventuelt lave sig en kop kaffe. Her var vi så heldige at støde på nogle af eleverne så vi kunne få lov til at stille spørgsmål til dem omkring hvordan det var at studere på Digipen.
Vi fik også en "lille" præsentation af skolen, deres arrangementer og hvilke kendte spil som studenter fra digipen havde været med til at producere, her kan blandt andet nævnes: Portal og Call of Duty 3.

Da vi var færdige på DigiPen, gik turen til Microsoft, hvilket egentlig bare var et besøg i deres dertil indrettet "Visitors center" hvor vi kunne gå rundt i et lille område og kigge på, og prøve nogle af deres produkter, blandt andet XBOX 360 på projekter, og deres Touch Table, Microsoft Surface, hvilket egentlig var meget cool.

Da vi var færdige med at gå rundt i Microsofts Visitors center kørte vi hen til et sted der hed "Burger Master" (tror jeg :P) hvor dem der ville kunne få lidt at spise inden vi kørte tilbage til ECC.

Da vi kom tilbage til ECC fandt vi ud af at der var gået koks i deres planlægning så vores undervisning blev udsat en times tid eftersom at vi først kunne få et lokale kl 2.40pm.

Soo.. have det godt til vi ses igen :)
Andreas Moesgaard Poulsen

American Football - en folkefest!

Hej alle!

Som lovet for et par dage siden, så vil jeg lige skrive lidt om den fantastiske oplevelse, som vi - Søren, Mikkel, Anders og undertegnede - havde i søndags, da vi var afsted for at se amerikansk fodbold.

Vi havde fået fat i billetter til kampen mellem Seattle Seahawks og Jacksonville Jaguars i den den amerikanske fodboldliga, NFL. Vi fandt hurtigt ud af, at football i USA er kæmpestort, en folkefest uden lige. Vi var ved stadion ca. 3½ time før kampstart (kl. 13.15 lokal tid), og allerede der var folk mødt op for at forberede sig til kampen. Alle parkeringspladser ved stadion var allerede optaget af fans i Seahawks-trøjer og deres (kæmpestore!) biler, og folk grillede og hyggede sig. Der var desuden sat forskellige boder op med salg af hot dogs, wraps, øl, forskelligt merchandise, etc. Der var et band, bestående af trommer og percussion, der spillede lige foran stadion, for at piske stemningen yderligere op - alt i alt et fantastisk og fascinerende skue!

Vi blev grebet af stemningen, selvfølgelig, og investerede også i spilletrøjer fra Seahawks - så vi følte os rigtigt som fans! Hele dette fascinerende skue er kendt som begrebet 'tail-gating' - at man mødes flere timer før kampen og får skabt en folkefest.

Stemningen blev højere og mere intens jo nærmere vi kom os kampstart, og da kampen gik i gang var der ikke mindre end 67.000 tilskuere på plads på Seahawks' nye og fantastiske hjemmebane, Qwest Field. Der var en utrolig god stemning gennem hele kampen, ikke mindst fordi Seahawks var overlegne og endte med at vinde 41-0.

En af de andre positive ting var, at der ingen ballade var. Selv om der var samlet tæt på 70.000 tilskuere og der også var fans fra udeholdet blandt alle tilskuerne, så forløb hele arrangementet problemfrit.

Så alt i alt en oplevelse for livet. Generelt er amerikansk fodbold kæmpestort i USA. Udover den bedste liga, så spilles der fodbold på alle alderstrin og niveauer i USA, og der er turneringer for alle high-schools, colleges og universiteter - og der er altid et kæmpeantal tilskuere til kampene.

Disse var ordene - der vil blive lagt billeder her på indlæget så hurtigt som muligt, når Søren er tilbage i Danmark igen!

Tak for denne gang,
Lars.

Henrik og Buhls weekend

Hej alle derhjemme :)

Henrik og jeg (christian buhl) vil i dette indlæg fortælle om vores oplevelser i weekenden.

Vi bor hos en canadisk kvinde der går ved kaldenavnet Cathy. Hun har boet i USA i omkring 17 år, og er en meget åben og venlig kvinde, der lader os styre tingene som vi mere eller mindre selv vil. Hvert år fejrer hun sine canadiske rødder ved at invitere venner og familie hjem til hende hvor hun holder ”Canadian thanksgiving”. Dette skete i lørdags, hvor omkring 35 mennesker mødte op, især fra Canada.

Der var allerede gået en uge og vi havde endnu ikke haft mulighed for at sove efter egne behov, så det blev der rådet bod på fredag til lørdag. Vi stod op ca. 15:00 amerikansk tid hvor vi fandt huset fyldt med aktivitet og mennesker, der alle forberedte festen. Der var allerede natten før ankommet nogle canadiske gæster, som vi hilste på; det var Ashley(en niece) og hendes kæreste, der aldersmæssigt var i slutningen af 20’erne.

Vi kom ned og hilste og blev straks budt en øl af kæresten, så vi endte med at sidde spise amerikanske cereals med øl til, en noget speciel morgenmad for de fleste. Men det var en meget let øl, som standarden nu engang ligger herovre, så det gik ikke nær så slemt som forventet.

Efterhånden som klokken nærmede sig 16, ankom der flere og flere mennesker. Der var intet mindre end 8 forskellige nationaliteter (os selv inkluderet) repræsenteret til festen. Der var endda en canadisk dansker som har boet i Storkøbenhavnsområdet. Der blev tilbudt meget forskelligt mad under festen og menuen startede med reje salat, kiks med forskelligt tilbehør og diverse snacks til velkomst.

Vores værtsmor har en forkærlighed for nogle shots kaldet b52, de indeholder 1/3 bund af kahlua, 1/3 midterlag af bailey og den sidste tredjedel amaretto likør. På dem blev der skålet både til hende, Canada og Danmark.

Alle gæsterne var meget åbne og interesserede, og når vi talte med dem var det primære samtaleemne Danmark. Det endte derfor med at vi talte næsten non-stop fra klokken 16 – 21 med forskellige gæster om os selv, hvorfor vi blev meget trætte og gik i seng. Det gik heller ikke stille for sig da der blev diskuteret politik mellem to af forskellige partier, men det endte med at de debatterende blev enige om deres uenighed og de forsonede sig gennem kram og latter.

Søndagen sov vi igen længe, dog kun til omkring kl 12. Efter vi havde kørt morgen proceduren tog vi med bussen til det lokale shoppingcenter, Alderwood Mall, hvor vi gjorde nogle indkøb. Vi blev senere enige om at vi ville i biografen for at se filmen ”Paranormal Activity”. Cathy har 2 sønner, Casey og Austin som er fra 93 og 95 som også ville med. Så vi fik lov til at låne Ken’s bil (Cathies amerikanske kæreste), som jeg var den eneste der måtte køre. Så under angivelser fra den ældste søn lykkedes det os at køre hen til den kæmpe store biograf. Desværre var der den detalje, at i USA er de meget strikse med aldersgrænser. Så medmindre man var 18 skulle man have en voksen på 21 med sig, for at se den R-ratede film, men heldigvis var Cathy så venlig at køre til biografen og redde os, så det blev alligevel en hyggelig aften.

Mange kærlige hilsner fra USA!!!